På Tronnealle 174-192 råder AB-Sprotoften over 10 Startboliger.
De 5 nederste har egen lille terrasse.
Startboliger er for unge mellem 18-24 år med behov for bo-støtte.
Formålet er at sikre at den unge får en god og værdig start på livet i egen bolig, og som en forebyggende indsats er den unge tilknyttet en social vicevært, som sammen med de unge vil skabe et socialt, understøttende og udviklende miljø.
Herunder støtte til at påbegynde eller fastholde en hverdag i uddannelse eller på arbejdsmarkedet.
Målet er at den unge bliver selvforsørgende og får styringen i eget liv i så stor udstrækning, at den unge kan fastholde egen bolig, men også at den unge får den rette hjælp, støtte og vejledning til at klare sig.
I en startbolig betaler du husleje, el, vand og varme. Du kommer til at bo tæt på andre unge og du får et ansvar for din tid i startboligen.
Den sociale vicevært er en person der er ansat i boligforeningen og som i samarbejde med dig planlægger din fremtid.
Den sociale vicevært tilbyder fællesaktiviteter.
Det er ikke tilladt at holde husdyr (hunde og katte) i Startboligerne, dog er det er tilladt at holde mindre dyr i bur.